Engang imellem hænder det, at jeg falder over et par sætninger, et udtryk, en linje i en bog, noget en eller anden siger, hvor jeg tænker...... 'Hold da op', sådan har jeg ikke lige tænkt på det. Og så kan det være lige det, der gør, at jeg får øjnene op for en helt ny måde at tænke på.
Ikke sådan livsforandrende eller epokegørende nødvendigvis, men lige 'nyt' nok til at give en drejning i min tænkning.
For nyligt deltog jeg i et seminar med Steinar Ditlefsen, Heart Power Speaker. Det var i sig selv meget, meget inspirerende at høre hans bud på, hvad der gør forskellen på, når man taler fra hjertet, og når man ikke gør.
Jeg fik mulighed for at gå på scenen i tre minutter, fortælle ganske kort og få feedback.
Jeg fortalte om dengang min mand blev syg og døde i løbet af 8 måneder, og hvordan det ændrede mit liv.
Dels sagde Steinar, at jeg er sjov..... Hmmm, medmindre det er for at skabe distance, så kan det jo være godt at få publikum til at grine. Det kan jeg godt lide.
Han spurgte mig derefter, hvordan jeg egentlig havde det i situation, da min mand døde.
Det er jo et øjeblik, jeg husker meget intenst, og derfor kunne jeg fortælle det med stor intensitet og nærvær.
Hans enkle spørgsmål gjorde en forskel.
Dels fik han mig til at fortælle lige det spadestik dybere fra mine følelser, end jeg tilsyneladende ellers gør.
Jeg har hørt før, at jeg kunne blive mere inderlig, mere følende, mere mig, når jeg fortæller. Men jeg har gået med en overbevisning om, at 'det er lidt for privat', 'lidt for nærgående'. Samtidig med, at jeg har nydt, når andre fortæller om personlige oplevelser. Åbenhjertigt.
Mange har sagt, at jeg allerede 'fortæller fra hjertet', så nu har jeg undret mig over, hvad forskellen egentlig er.
Resultatet af min grublen er, at jeg kan mærke mig selv på en anden måde, når jeg 'tør' fortælle fra mit indre landskab, når jeg tør fortælle, hvad jeg rent faktisk følte i de konkret situationer. Når det bliver dybt personligt uden at være privat.
Og så er det vel såre enkelt, at når jeg kan mærke mig selv, så kan publikum også mærke mig.
Hvad tænker du?
No comments:
Post a Comment